Repræsentantskabsvalg 2015 - Gruppe 1

Forslag til kandidater ved valg til repræsentantskabet gruppe I

De private andelshavere, ejerboliger, private udlejningsejendomme og erhvervsvirksomheder vælger som gruppe I tilsammen 20 repræsentanter, som repræsenterer denne gruppe på selskabets generalforsamling.

Med henvisning til ”Vedtægterne §3” skal der afholdes valg til repræsentantskabet og Farum Fjernvarme efterlyser hermed forslag til kandidater til opstilling på den samlede stemmeseddel.

Forretningsorden for gruppe I findes her 

Enhver andelshaver blandt Gruppe I kan bringe en valgbar andelshaver i forslag, dog kræves 4 stillere pr. opstillet kandidat. Ingen andelshaver kan bringe sig selv eller sin ægtefælle i forslag som kandidat.

Stillerliste forefindes her

Navnene med forslag til kandidater og stillere fremsendes til Farum Fjernvarme, Stavnsholtvej 33, postboks 93, 3520 Farum, senest 27. januar 2015. Navnene kan fremsendes pr. post eller via mail til farum@fjernvarme.net.

Kandidaten skal skrive max 4 linjer om sig selv og hvorfor man stiller op, som skal sendes pr. mail til farum@fjernvarme.net, Dette skal være Farum Fjernvarme i hænde senest den 27.januar.2015.

Kandidaternes præsentation kan man se her på hjemmesiden under repræsentantskabet gruppe I efter den 27. januar 2015.

Herefter gennemføres valget ved udsendelse af stemmeseddel, regler omkring valget og kandidatliste den 21.-22.  februar 2015. Stemmeseddel skal være Farum Fjernvarme i hænde senest den 11.marts.2015. 

Første møde efter valget er et repræsentantskabsmøde for gruppe I der afholdes 12. maj 2015, dagsorden udsendes senere.