Organisation

Selskabet Farum Fjernvarme a.m.b.a.


Farum Fjernvarme er et andelsselskab, der leverer fjernvarme inden for forsyningsområdet, der svarer til Farum kommunes godkendte varmeplan fra 1982 eller senere projektforslag.

Mængden af varme der leveres fra kraftvarmeværket i Hillerød er 60% af den årlige varme til fjernvarmenettet. Den resterende varmemængde produceres på Farum Fjernvarmes kedelcentraler i spids- eller reservelast situationer.

I dag forsyner Farum Fjernvarme 844.807 m2 gennem 2186 målere med fjernvarme, hvor en andelsbolig hører til den mindste forbruger og en stor bebyggelse som Farum Midtpunkt er den største forbruger.

 

Virksomheden Farum Fjernvarme a.m.b.a.

Farum Fjernvarme forestår administration og varmeforsyning i forsyningsområdet - svarende til Furesø Kommunes varmeplan. De væsentligste prioritetsområder er høj forsyningssikkerhed så forbrugerne får færrest mulige afbrydelser i varmeforsyningen, driftsoptimering af produktion og fjernvarmenet, at informere om muligheder for energibesparelser samt at vejlede forbrugerne i betjening af anlæg med henblik på funktion og energibesparelser.

Hovedhaner og måler ejes og vedligeholdes af varmeværket. De øvrige dele af forbrugernes varmeanlæg, regnet efter hovedhanerne, serviceres og vedligeholdes af fjernvarmeforbrugeren eller dennes VVS-installatør.

 

Rev. 20-07-2017